Jeg havde lovet min datter at fotografere i forbindelse med mit ældste barnebarns konfirmation. Dette løfte kunne jeg ikke holde p.g.a. indlæggelse på Sygehus Nord, så jeg måtte bede min søn optræde som fotograf, hvilket han selvfølgelig gjorde med et udmærket kamera. Han interesserer sig ikke for foto på samme måde som faderen. Automatikken er fin for ham, og storesøster har fået 317 billeder, som hun er glad for.
Sandheden er jo stadigvæk, at det ikke ser strengt nødvendigt med en masse efterbehandling. Det gjorde vi jo heller ikke, da vi leverede en film til fotohandleren og var tilfredse med de billeder, der kom ud af det. Et foto er et minde, som vi kan dvæle ved uagtet, det teknisk set kunne have været bedre.
Et ikke perfekt billede fra en situation, man gerne vil huske, er da bedre end ingenting.
Jeg anbefaler, at man sletter dubletter, totalt mislykkede og de ligegyldige billeder. Behold de gode foto - de andre gider man jo ikke at se på i det lange løb.
